©  Foto:

Tanderup Kirke - Bike og Hike Friends

Tanderup Kirke var oprindelig en romansk granitkirke bygget op af granitkvadre. Rester af den gamle kirke kan ses udefra ved kirkens nordside, hvor der også ses spor af romanske vinduer og en dør.

Tanderup Kirke ligger mellem Assens og Middelfart, og er en kirke fra Middelalderen, o. 1200, dog er døbefonten ældre, den stammer fra år ca. 1100. Kirken indeholder også moderne kirkekunst, et krucifiks af Lotte Olsen fra 1995. Ved kirken har du adgang til toilet/handicaptoilet og vand. Du kan også tage dig et hvil på bænken i skyggen af trækronerne.
Kirken er en åben vejkirke, men kan være lukket for besøgende pga. bryllup, begravelse, ferie og helligdage.

Når du besøger Middelfart, husk at vi er en del af Hike og Bike Friends
Det betyder, at du som cyklist eller vandrer kan få adgang til service som vandpåfyldning, cykelpumpe og toiletinformation på flere steder i området.
Vi gør det nemt og bekvemt for dig at udforske vores smukke natur – meget mere sammen

Her finder du Hike og Bike Friends i Middelfart: Bike Friends | Hike Friends | Middelfart