VisitMiddelfart
Hindsgavl snor sig ved volden. Udsigt ud over lillebælt

Velkommen til Middelfart

Foto: VM

Middelfart har fået et nyt museum. MIND tager dialogen om psykisk lidelse

De historiske bygninger Teglgårdsparken, husede i over hundrede år Middelfart Sindssygeanstalt. I dag er MIND Museum åbnet i én af de gamle bygninger og er Danmarks første statsanerkendte museum om psykisk lidelse. 

Her fortælles over 100 års historie om behandling, sygdomsopfattelser og hverdagsliv, gennem stemmer og genstande fra patienter, pårørende og ansatte. Fortiden forbindes med nutiden og der inviteres til dialog, samvær og eftertanke. 

Læs mere
Fra udstilling på MIND. Der er blå gardiner og lysende bolde i loftet, de er flettet sammen lysende LED-lyskæder. Forrest er en skærm med tekst om lysende brikker

MIND Museum

Foto: VM© VisitMiddelfart

Midt i Danmark, midt i dig og mig

Melfar – den mellemste overfart – hed stedet dengang, man krydsede bæltet i skib. Navnet minder os om, at Middelfart altid har været et knudepunkt: midt i Danmark, midt i strømmen og midt mellem Fyn og Jylland.

Her er stien blød af løv, og roen er nærmest fysisk. I en verden, hvor vi ofte har alt for travlt, holder Middelfart fast i det, du kan mærke. Vi lader oplevelserne vokse ud af stedet selv: kysten, skoven, leret, broerne og fællesskabet.
 

Oplevelser i Middelfart

Bridgewalking, CLAY, MIND og hvalsafari er ikke bare seværdigheder, du krydser af på en liste. Det er møder med Lillebælts stærke strøm, keramikkens tekstur, den egenrådige natur og historier om mennesker og sind. Du kan opleve verden 60 meter over bæltet, følge Lillebæltstien langs 117 kilometer kyst, sanke tang, finde fossiler eller bare sidde stille og se vandet bevæge sig.

I Middelfart sætter vi sanserne og det nære først. Vi dyrker det langsomme og det, der kun findes her. Måske er det derfor, at en tur til midten af landet ofte ender med at føre dig lidt tættere på dig selv.

Velkommen tilbage til midten.

Her finder du praktisk information, spisesteder og guide til arkitektur i Middelfart.

Hvilken årstid passer bedst for dit besøg i Middelfart?

Sommer, forår, efterår og vinter. Årstidernes vekslen danner udgangspunkt for ret forskellige oplevelser ved Lillebælt. Læs her og bliv inspireret til dit ophold.