Rute 3: Føns ca. 2,5 km
Føns ca. 2,5 km.
Ruten starter ved ishuset, hvor man går til højre ad Føns Strandvej og følger den offentlige sti via Præsteengen til Ovnhusvej og Fønsvej. Slå evt. et smut op til kirken og nyd den flotte udsigt over Fønsvang sø. Gå tilbage gennem landsbyen ad Fønsvej og drej til højre ad Vigen. Efter ca. 20 m i strandkanten hen mod Føns Strandvej går man på en græsvej mellem fredede strandhuse til Juul Nielsensvej og Vedbenvej tilbage til parkeringspladsen.
Ruten er varieret og går på asfalt, grus- og græsveje samt ca. 20 m på strandkant. Den går langs marker med græssende kvæg, igennem idyllisk landsby med velholdte små bindingsværkshuse og gamle gårde. Ved stranden ligger charmerende fredede strandhuse smukt på græsarealer. I Lillebælt kan man tage sig en dukkert ved den gode badestrand eller sætte sig ved borde og bænke og nyde udsigten, ofte til både drage- og windsurfere.
Fin ruten på udinaturen.dk