Madsby Legepark
Tag familien med i Madsby Legepark i Fredericia - gratis adgang hele året rundt!
Madsby Legepark - Et gratis, udendørs legemekka midt i Danmark!
Madsby Legepark er et kæmpe udendørs legeland i Fredericia fyldt med oplevelser. Legeparken er et ægte slaraffenland for aktive børn og deres voksne, og her er rigeligt med aktiviteter til en hel dags udflugt!
Mange timers leg venter på jer!
Med over 400.000 gæster årligt er Madsby Legepark områdets største turistattraktion for børnefamilier, og man forstår hvorfor! Uanset om I skal på heldagsudflugt eller blot have et par timers pusterum i en travl hverdag, er Legeparken det ideelle valg. Her får I central placering, skønne naturomgivelser og uendelig leg - man bliver nemlig aldrig færdig med at opleve Madsby Legepark!
Madsby legepark er blevet tildelt et ”Excellent Play” – certifikat og er også blevet kåret af GoLittle som ”Danmarks Sjoveste Legeplads”.
Hvad kan man prøve i Madsby Legepark?
I Madsby Legepark finder I flere forskellige legepladser og aktivitetsbaner for forskellige aldersgrupper. Her er noget for alle, og mens børnene leger, kan de voksne slappe af i Legeparkens små grønne oaser.
Se de mange forskellige aktiviteter på Madsbyparkens oversigtskort og download kortet her!
Legepladser og mooncars
I Madsby Legepark kan I slå jer løs på den store sandlegeplads for børn i alle andre. Her er både gynger, rutsjebaner og klatrestativer. I kan også besøge den nye Klods-Hans legeplads, hvor der er lege for alle sanserne. Klods-Hans legepladsen er særligt god for de mindre børn og er handicap- og kørestolsvenlig.
Er I mere til fart over feltet, kan I prøve Madsby Legeparks mooncar-bane. Find en ledig mooncar og drøn rundt på banens små veje i trygge rammer.
Tarzanbane og helt nyt klatreanlæg
Der er klatremuligheder for både store og små i Madsby Legepark!
De lidt større børn kan blive udfordret på Madsby Legeparks helt egen tarzanbane. Banen egner sig til børn over 10 år og voksne, så her kan mor og far også finde deres indre legebarn frem og prøve kræfter med den udfordrende bane. Tag tid på hinanden og se, hvem der kommer hurtigst igennem - der er garanti for gode grin undervejs!
Prøv også Madsby Legeparks nye attraktion: Et stort klatreanlæg, der netop er åbnet i foråret 2023. Klatreanlægget indbyder til mange timers sjov og masser af plads at boltre sig på - anlægget er nemlig er 23 gange 23 meter har plads til op til 225 børn på én gang.
Mini-zoo og klappedyr
I Madsby Legepark finder I også et område med en mini-zoo, hvor I har mulighed for at komme helt tæt på dyrene. Her kan I blandt andet opleve svenske minigrise, geder, kaniner, mange forskellige fugle, høns, marsvin og skildpadder. Der er mulighed for at røre og ae flere af dyrene.
Læs mere om Madsby Legeparks forskellige dyr her!
Det er ikke tilladt at fodre dyrene i parken!
Minigolf og robåde
I Madsby Legepark kan I også prøve kræfter med aktiviteter for hele familien. Se fx hvem der klarer sig bedst på legeparkens 18-hullers minigolfbane eller ro ud på Madsby Legeparks store sø i en af parkens robåde. Der kan være 2 voksne og 2 børn eller 3 voksne i hver båd.
Information og billetpriser
Både minigolf og bådene kræver billet. Billetter købes i billethuset, som ligger midt i parken. Minigolf koster 50kr per voksen og barn, børn under 3 år er gratis. Køller og bolde findes i billethuset. En rotur koster 50 kr per båd.
I billethuset finder I også redningsveste til voksne og børn. Redningsveste er ikke påkræves men anbefales. Legeparkens sø er en kunstig sø med dybde på 90 cm.
Detektiv Skattejagt - Hjælp Madsby Legepark!
Husk du kan også prøve kræfter med Madsby Legeparks helt egen interaktive skattejagt med app-spillet: Detektiv Skattejagt.
Find mere information om skattejagten og download her!
Åbningstider i Madsby Legepark
Madsby Legepark har gratis adgang og er åben døgnet rundt. Betalings- og bemandede aktiviteter har dog åbent fra 10-16 i hverdagene og 10-18 i weekenden i sommersæsonen(fra april til oktober).
Find mere information om Legeparkens åbningstider her!
På tur med Madsbytoget: Oplev resten af Madsbyparken og Den Historiske Miniby
Madsbytoget er Madsbyparkens helt eget lille tog. Toget kører fra Madsby Legepark og videre rundt gennem resten af Madsbyparken. Undervejs kan I stå af toget ved Den Historiske Miniby, som også er en del af Madsbyparken. I Den Historiske Miniby kan I opleve en miniatureudgave af Fredericia anno 1849 i størrelsesforholdet 1:10.
Læs meget mere om Den Historiske Miniby her!
Information og billetpriser
En billet til toget koster 35 kr for voksne og 25 kr for børn fra 4-11 år. Børn under 3 år er gratis. Køber I billet til Madsbytoget, er entréen til Den Historiske Miniby inkluderet i prisen.
Toget kører sin første tur kl. 11 og frem til kl. 17. Der kan være enkelte dage, hvor toget ikke kører. Hold jer orienteret på informationstavlerne i Madsby Legepark eller via legeparkens facebookside!
Praktiske informationer om Madsby Legepark
Gratis adgang: Der er altid gratis adgang til Madsby Legepark. Enkelte aktiviteter som minigolf, sejlbåde og ture med Madsbytoget kræver billet, som kan købes i Legeparken til priser mellem 20-60 kr.
Sæson-aktiviteter: Madsby Legepark har åbent hele året rundt men aktiviteter som kræver billet er åbne i Legeparkens sæson, som går fra starten af april og frem til uge 42.
Parkering: Der er parkering ved Madsby Legepark. Parkering koster 12 kr. pr. time i tidsrummet mellem kl. 9 og 17 alle dage.
Offentlig transport: Madsby Legepark ligger 100 meter fra Fredericia Banegård, så I kan nemt benytte jer af offentlig transport, hvis I vil besøge parken.
Toilet og pusleplads: Der er toiletfaciliteter med pusleplads i parken.
Handicapvenlig: Madsby Legepark er handicapvenlig med handicaptoiletter, flisebelagte stier på parkens bakker og plads til ikke-elektriske kørestole på Madsby-toget.
Hund: Det er tilladt at have hund med i Madsby Legepark. Hund skal føres i snor og må ikke opholde sig i parkens sandkasser.
Find Madsby Legeparks ordensreglement her!
Køb mad og drikke i Madsby-kiosken eller medbring egen madkurv
Uden mad og drikke duer helten ikke! Bliver I sultne under jeres besøg i legeparken kan i besøge Madsby-kiosken. Madsby-kiosken sælger et bredt udvalg af fastfood, sandwiches, kolde og varme drikkevarer og diverse snacks. Madsby-kiosken har også en isafdeling, hvor I kan købe lækker is fra Hansen Is. På travle sommerdage åbner der en ekstra is-bod ved Klodshans-legepladsen.
I kan også vælge at medbringe jeres egen madkurv på udflugten til Madsby Legepark. Overalt på legeparkens område må der nydes medbragt mad og drikke. Rundt omkring i parken og ved de forskellige aktiviteter findes siddeområder og borde- og bænkesæt, som I kan benytte. I parken findes også et madpakkehus, hvor I kan sætte jer ind og nyde jeres købte eller medbragte mad.
Vær med til at holde Madsby Legepark ren og pæn - benyt venligst de opstillede skraldespande eller tag dit skrald med dig.
Hold fødselsdag eller familiefest i Madsby Legepark
I Madsby Legepark kan I nemt holde jeres næste arrangement. Parken råder over 4 madpakkehuse af forskellig størrelse, hvoraf 3 af husene kan lejes til private arrangementer. Find mere information om de forskellige huses faciliteter og booking her!
Det er også muligt at lege en grill, hvis I skal holde et arrangement med spisning. En grill kan en kapacitet på 20-25 voksne per time. Prisen er 105 kr per time per grill, og en grill kan max lejes i 2 timer. Læs mere om leje af grill her!
Det er ikke tilladt at medbringe egen grill i parken!
Madsby Legepark - en del af Madsbyparken
Madsby Legepark er en del af det samlede Madsbyparken, som også huser Den Historiske Miniby og Fredericia Idrætscenter og Fredericia Svømmehal og Badeland.