©  Foto:

Hval- og naturoplevelsesture med M/S Sabine

Kom med MS Sabine turbåden på marsvintur og spot de små marsvin i Lillebælt

Turen starter i Nyhavn 2 ved på Havnegade 4 i Middelfart. Man stiger ombord lige ved siden af KulturØen, hvor M/S Sabine ligger til havn lige ud for broen, der går ned fra autocamperpladsen.

Undervejs kommer man helt tæt på marsvinet, en af verdens mindste hvaler, følg med når besætningen fortæller om dem og deres liv i Lillebælt.

Der findes altid, uanset årstiden, lige omkring 3.000 marsvin I Lillebælt - så der er stor mulighed for at spotte de små hvaler, hver gang vi sejler.

M/S Sabine har masser af plads til, at man også kan nyde Lillebælt fra en opvarmet kahyt, og derfor får vi en behagelig tur uanset vejret. Desuden kan man parkere i et overdækket P-Hus 200 meter fra båden.

Se hvor mange marsvin, du kan spotte, når de kommer op efter luft!

BOOK BILLET

Udover hvalsafari, tilbyder M/S Sabine også flere specialture såsom Badetur i Agtrup Vig samt fisketure. Se mere HÉR

Fra olie-bunkerbåd til moderne turbåd
M/S Sabine blev bygget på Esbjerg værft i 1959 som nr. 3 ud af 4 ens bunkerbåde, bestilt af olieselskabet Gulf. 

Fra 1999 og frem til 2018 har hun sejlet under navnet Langli, som lystfartøj, b.la. op langs den svenske kyst, ned gennem Tyskland, og i Nordsøen. I 2018 bliver hun igen registreret som erhvervsfartøj, godkendt som turbåd med op til 12 passagerer under navnet M/S Sabine.

I dag er M/S Sabine moderne udstyret med VHF, kortplotter, Radar, selvstyre, AIS, digitalt søkort mv. Båden har masser af siddeplads indenfor, samt et godt funktionelt køkken og toilet. Der er god dæksplads udenfor til at fiske, eller sidde og nyde vejret og naturen. Båden er opvarmet med oliefyr.

Praktisk information
Mødetid: Senest et kvarter før annonceret afgang.
Afhængig af årstid, kan det være køligt på vandet, så husk varmt overtøj.

Varighed
2 timer

Deltagere
Max 12 pers.

Leje af hele båden: Kontakt skipper for priser og yderligere information