BrenderupHus Hindbærsnitte

Opskrifter fra Lillebælt

Foto: VisitMiddelfart

Forlæng ferien i Middelfart med lokale smagsoplevelser, når du kommer hjem. Genskab et dejligt minde gennem opskrifter fra lokale spisesteder og nyd samtidig smagen af Lillebælt.

God fornøjelse.

Hindsgavls Chokoladecreme

Det smukke og historiske Hindsgavl Slot er beliggende ved Middelfart ud til Lillebælt. Slottet er omgivet af smuk natur, og det er svært ikke at lade sig betage.            

Smuk gammel dør på Hindsgavl i Middelfart

Foto:VisitMiddelfart

Ingredienser:                                                  

  • 1 ½ dl fløde                                         
  • ¾ dl sødmælk                                     
  • 30 g sukker
  • 1 spsk. vaniljesukker                                                         
  • 150 g mælkechokolade               
  • 75 g mørk chokolade                     
  • 75 g blødt smør                             
  • lidt salt                                                  

Fremgangsmåde:

Mælk, fløde, sukker og vanillesukker koges op. Tages af varmen og chokoladen smeltes heri. Lad massen afkøle til fingervarmt før smørret vendes i. Smag til med salt. Hældes på skyllede glas.

Hindsgavls Ramsløgskapers

I naturen rundt om Hindsgavl, er der mange muligheder for at indsamle både ramsløg og andre spiselige planter, som kan trylles om til det lækreste tilbehør til maden. 

Ramsløg i flor på Hindsgavl i Middelfart

Foto:VisitMiddelfart

Ingredienser:

  • 200 gram frøkapsler fra afblomstrede ramsløg                                        
  • 100 gram fint salt        
  • 2 dl. eddike
  • 2 dl. sukker                                                         

Fremgangsmåde:

Rens frøkapslerne fra de afblomstrede ramsløg grundigt i vand. Kom herefter frøkapslerne i en skål sammen med saltet og lad dem trække i 1 døgn ved stuetemperatur. Skyl herefter rester af salt væk fra frøkapslerne, og kom dem i et skoldet sylteglas. Kog eddike og sukker op i en gryde og køl lagen af. Hæld den kolde eddikelage over frøkapslerne, og luk sylteglasset. Stil glasset på køl i 7 dage, og herefter kan ramsløgskapers`ne spises. Kan holde sig på køl i ca. 5 måneder.

Brenderuphus Hindbærsnitter

BrenderupHus er en økologisk butik med en lille café beliggende i Brenderup. Vi har et bredt udvalg af økologiske produkter.

Hindsbærsnitter fra Brenderuphus

Foto:Brenderuphus

Ingredienser:

Kagebund:

  • 200 g havregryn
  • 150 g
  • 175 g smør
  • 3 æggeblommer

Topping:

  • 3 æggehvider
  • 100 g sukker
  • 50-70 g mandelmel
  • 1 dl hindbærmarmelade
  • Hindbærstøv
  • Evt. tørrede kornblomster                                              

Fremgangsmåde:

Bland havregryn og sukker. Smelt smørret og rør det i havregrynene sammen med æggeblommerne. Fordel blandingen i en bradepande på 20 x 30 cm beklædt med bagepapir og bag bunden ved 160 °C varmluft i 25 min. 

Pisk æggehviderne stive, tilsæt sukkeret lidt efter lidt og pisk dem seje. Ven forsigtigt mandelmel i.

Fordel marmeladen over bunden, derefter toppingen og bag kagen yderligere 30 min. ved 160 °C varmluft. 

Skær kagen ud, drys med hindbærstøv og evt. tørrede blomster. 

HOLMs hønsesalat

Besøg Holms Restaurant i Middelfart og få en oplevelse ud over det sædvanlige. Omgivelserne og den hyggelige atmosfære er garanti for en hyggelig aften.

HOLMs hønsesalat

Foto:HOLMs

Ingredienser:

Fyld:

  • 400 g tilberedt kylling i strimler
  • 100 g hvide asparges, hakket, fra glas
  • 3 spsk. finthakket purløg
  • salt og friskkværnet peber
  • Evt. bacon og tomatskiver

Dressing:

  • 1 spsk. frisk citronsaft
  • 8 spsk. mayonnaise
  • 1 spsk. créme fraiche (38%)                                             

Fremgangsmåde:

Bland ingredienserne til dressingen sammen i en lille skål, tilføj salt, peber og citronsaft. Sørg for at smage til undervejs.

Tilføj derefter resten af fyldet. Garneres med stegt bacon og tomatskiver.

Severin Salade Nicoise

Severin har en sublim beliggenhed med udsigt over Lillebælt, begge broer og med skoven lige i baghaven. Så der er rig mulighed for at nyde den enestående udsigt og overlade resten til os.

Salade Nicoise

Foto:Severin Kursuscenter

Ingredienser:

  • 300 g rå tun
  • 10 vagtelæg
  • 200 g grønne bønner
  • 300 g kartofler
  • 1 pk cherrytomater
  • 1 pk Lollo Rossa Salat
  • 1 bdt dild
  • 1 glas sorte Nicoise oliven

Marinade:

  • 1 dl olivenolie
  • 3 spsk vineddike
  • 3 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • 1 tsk Dijon sennep

Fremgangsmåde:

Kog kartofler med skræl i ca. 20-25 min. Afkøl og pil dem.

Grill tun på en grillpande i ca. 2 minutter og afkøl.

Kog æggene i 3 minutter. Lad dem køle af og pil dem derefter forsigtigt. Blancher bønner og afkøl.
Halver cherrytomater.

Anret det hele på tallerkener, så alle elementer er ligeligt fordelt.

Marinaden piskes sammen og hældes over salaten.

Server straks.

Denne salat er både velegnet som frokostret og som forret.

Severin Bounty Kage

Severin er kagebordet en fast del af deres dagsmøder og internetkoden på stedet er sågar 'Det bedste kagebord'. Her får du en opskrift på en bountykage, som er en af de kager, der kan findes på det bedste kagebord. 

Severin bountykage

Foto:Severin Kursuscenter

Ingredienser:

Kagebund:

  • 6 æggehvider
  • 210 g kokosmel
  • 210 g flormelis      

Chokoladecreme:

  • 4 æggeblommer
  • 60 g flormelis
  • 50 g smør
  • 150 g lys mælkechokolade

Fremgangsmåde:

Bund:

Pisk æggehvider og flormelis til marengs og vend kokosmel i.

Kom massen i en springform (24 cm) og bag den ved 185 grader i 25-30 min.

Tag bunden ud af formen og lad den køle af på en rist.

Chokoladecreme:

Rør æggeblommer og flormelis sammen.

Smelt smør og chokolade over vandbad og lad det køle lidt af.

Når chokolade/smørmassen er kølet lidt af, blandes den med æggemassen og smøres på den kolde kage.

Kagen kan evt. drysses med kokos til pynt.

Lækkert Comwell Rugbrød

Comwell Kongebrogaarden beliggende i smukke omgivelser lige ned til Lillebælt med skøn udsigt og udsøgte mødefaciliteter.

Hjemmebagt rugbrød på Comwell

Foto:Comwell

Opskriften her er til ét rugbrød.

Ingredienser:

  • 300 g rugkerner 
  • 3 dl vand 
  • 25 g gær 
  • 3 dl kærnemælk 
  • 3 tsk. fint salt 
  • 150 g revet gulerod 
  • 200 g rugmel 
  • 100 g grahamsmel 
  • 150 g hvedemel


Fremgangsmåde:

Kog vandet op, og hæld det over rugkernerne. Lad det stå og trække i mindst 1 time men gerne natten over. 

Rør gæren ud i kærnemælken, og tilsæt dernæst salt, revet gulerod og til sidst rugkernerne sammen med det vand, de har ligget i. Vend rugmel, grahamsmel og hvedemel i dejen, og rør den godt sammen. 

Lad dejen hæve 1 time ved stuetemperatur, og kom den så i en rugbrødsform med teflonbelægning, og lad den hæve 1 time mere. 

Bag rugbrødet ved 170º varmluft/190º alm. ovn i ca. 1 time, til det er helt gennembagt.

Lad brødet køle lidt af i formen, inden du vender det ud på en bagerist, og lader det køle helt af.

Af dit overskydende rugbrød kan du riste tynde rugbrødscroutoner, som du kan spise til supper, dip, i salater eller oven på morgenyoghurten.