Undervandssti ved Dykkerklubben Marsvinet
Dyk under overfladen her ud for dykkerklubben og følg undervandsstien, som går langs med stenrevet ud i Lillebælt. Stien er velegnet til flaskedyk for begyndere.
Hvad kan du opleve?
Langs med undervandsstien, som er ca. 50 m lang og har en max dybde på 12 meter er der placeret 9 informationsskilte som fortæller om det liv du kan opleve under overfladen på revet.
Skiltene er markeret med nr. 1-9 og på hvert skilt kan du følge pilens retning frem til næste skilt. Du vil på turen under vandet lære om det rige dyreliv der findes på og ved stenrevet. Læs mere om tangsprællen med antifryse-proteiner i blodet og om ålekvabben der føder mellem 50-300 levende unger eller om stenbiderens evne til at suge sig fast til revet. Dyk under overfladen og find svaret på hvor mange kilos træk der skal til for at hive en stenbidder fri fra sin sten!
Fakta
Kørevejledning: Fra Brovejen (Landevej 161) drejes der ad Hessgade. For enden af denne (ved Café Razz) drejes til venstre, og der er parkering på havnearealet. Ud for den lokale dykkerklub Marsvinet, ved de 2 røde bøjer starter undervandsstien
Geokoordinator
Longtitude: 55.30317
Latitude: 9.43170
Google Earth
Latitude: 55.508611
Longtitude: 9.721389
I og op af vandet: Stenrevet ligger i forlængelse af strandkanten. Gå i/op ved bådrampen. Svøm rundt om den lille bro og følg stensætningen hen til stenrevet som starter lige ud for dykkerklubbens Marsvinet-Lillebælts klubhus.
Highlights: Stenrev, huler og gemmesteder, fisk som er knyttet til stenrev og som skifter efter årstiden. Ålekvabbe, hårhvarre, stenbidder, kutlinger og havkarudse mm. Lær om livet på stenrevet.
Luftpåfyldning: Der er mulighed for at fylde luft på ved Hindsgavl Camping i Middelfart (helårsåbnet) indenfor deres åbningstider: Hindsgavl Camping. Alternativt kan man spørge hos den lokale dykkerklub i Middelfart: 3311 1323
Bedste årstid: Hele året
Farlige områder: Undgå at komme ud i bæltet og sørg for tydelig markering med A-flag. Sejlads tæt på land forekommer hele året.
Dybde: Max dybde 12 meter
Længde: ca. 50 meter
Strøm: Kan være stærk længere ude, men sjældent inde ved land. Hold øje med bøjernes bevægelse samt tjek havprognosen inden du går i vandet.
Sværhedsgrad (1-5): 2-3
Tilladelser: Ingen
Faciliteter: Der findes toilet, bade og omklædningsfaciliteter på Gammel havn (200 meter herfra) samt omklædning og flaskefyldning i dykkerklubbens Marsvinet-Lillebælt åbningstid.
Fotomuligheder: Gode muligheder for makro.
Se, hvad lyttestationen på Gl. Havn fortæller om stenrevet:
Udviklet med støtte fra:
Den Europæiske Fiskerifond By Bolig og Landdistrikter
Friluftsrådet
Middelfart Kommune
Dykkerklubben Marsvinet
VisitMiddelfart
Middelfart Sparekasse