Hindsgavl Dolken - et danefæ
Et historisk indblik i Danmark og flintestens-værktøjer
Hindsgavl dolken er et danefæ. Dolken er lavet af flintesten og fundet på Fænø i Lillebælt tilbage i 1867. Hindsgavl dolken er udstillet på Nationalmuseet i København.
Hindsgavl dolken er et af de fineste eksempler som findes på datidens flintsmedes arbejde, kun 1 cm tyk og 29,5 cm lang.
Da dolken blev fundet på Fænø, tilhørte øen Hindsgavl Slot (i dag er den privatejet). Det var et tilfælde at Hindsgavl Slots godsinspektør var i nærheden, da en lille dreng som gik tur med sin mor, fandt dolken. Drengen tog dog kun notits af, at han havde fundet en flot sten. For en daler købte inspektøren den af drengen, og gav den videre til Hindsgavl Slots herskab.
På Nationalmuseet kan Hindsgavl dolken findes på udstillingen Danmark Oldtid.
Kilde: Nationalmuseet