Velkommen til Jul i Middelfart
Oplev ægte julestemning i Middelfart, hvor julelys og duften af gløgg fylder de hyggelige gader. Gå på opdagelse i specialbutikkerne for unikke julegaver, nyd julekoncerter, julemarkeder og lad julefreden sænke sig med en pause på en af de mange cafeer eller restauranter.
Jul i den hyggelige købstad
Middelfart Juleby har aktiviteter for hele familien. Tag på gløggruten om fredagen, besøg Julemandens værksted om lørdagen og mød nisserne Julle og Tulle i det kreative værksted om søndagen. Hver dag kan du skrive en kærlig hilsen i Hjerterum eller opleve Peters Jul-udstillingen og Peberkagebyen.
Lad Snedronningens magi fuldende julestemningen i Middelfart, hvor tradition og juleglæde skaber minder for livet.